Nykredit

SolarVenti

i-charge

Vitafakta Health Clinic

Private investment

European Life- and Pension Services

Loft Roomers

Unioptica

Arctic Group

Pulzrejser

Danelca

Los Robles de León

FERIEBOLIG-SPANIEN.DK

Albatros Travel

OmegaZen

Da Bruno

Hotel Tamisa Golf

Intercargo Scandinavia A/S

Kaas & Kirkemann

Clinica Dental

Ubrique by Carlsson

Caixa Bank

DaniaCare

moneycorp

Rincón Rent

Evergreen Eléctrica

Kiropraktisk klinik

Helle Hollis car rental

Advokatspanien.dk

Jyske Bank

Zafo Law

Dancon

Scan Transport

HolaBank

BioNatura

Scan Dental

La Peña de Dinamarca - En supporterklub af Málaga CF, med mange aktiviteter på Costa del Sol og i Spanien - Medlem af Federación De Peñas Malaguistas

  1. 0
  2. 1
  3. 2
  4. 3
  5. 4
  6. 5
  7. 6

 billede 1

Om fodbold, familier, marihuana og ritualer

Vi blev lovet tæsk af højreorienterede Atlético-ultras, og vi sang med 1.000 medrejsende Málaga-fans. Vi drog på tur med fan-gruppen Malaka Hinchas til Málaga CFs udekamp mod Atlético Madrid med alt, hvad det indebar.

Af  journalisterne Nanna Lunnemann og Nicklas Vinde, Estadio Vicente Calderón

MalakaHinchas’ klubhus indefra eller på spansk ”la sede” som er den spanske betegnelse for et hovedsæde.
Malaka Hinchas’ klubhus indefra eller på spansk ”la sede” som er den spanske betegnelse for et hovedsæde.

Vi ser dem, vi hører dem, og vi lugter dem – især på grund af deres hang til marihuana – når vi går til fodbold på La Rosaleda. Det er det trofaste slæng. Den største stemme på La Rosaleda. De laver larm og skråler slagsange, de sammen har brygget. Nu har vi i flere sæsoner som trofaste folk på Estadio La Rosaleda skulet over på dem, når de har sat gang i stemningen på Costa del Sols uindtagelige fodboldfort.

Det var ikke mindst denne fangruppe, der medvirkede til, at La Rosaleda blev kåret til La Ligas bedste publikum i jubelsæsonen 2012/2013. Derfor satte vi os for at finde ud af, hvordan det er at være på tur med Málaga CFs største fan-gruppe, Malaka Hinchas.

Klubhuset udefra.
Klubhuset udefra.

Mødet med La Muerte”
Vi træder ind ad den store port til klubhuset. Det er egentlig bare et nedlagt autoværksted, der nu er klædt i Málaga CFs farver. Alt fra trøjer til halstørklæder, avisudklip og flag dækker enhver bar plet på den ene af værkstedets vægge, mens den anden er et stort narrativt graffitimaleri af Las Malakas på stadion. Selv bordfodboldspillet er med Málaga CF-spillere.

Som trofæer hænger halstørklæderne fra Champions League-opgørene mod Zenit, AC Milan, Anderlecht, FC Porto og Dortmund over baren.

Typerne i klubhuset er nu ganske fredelige, men alligevel ser de lidt skumle ud, som de sidder der i mørket ud for garageåbningen i en hørm af marihuana. I værkstedets bar bliver vi bedt om at opsøge ”La Muerte”, på dansk ”Døden”. På parkeringspladsen foran klubhuset holder han, La Muerte, i en gammel smadderkasse af en bil. Han spotter os hurtigt. ”Er det jer, der vil købe billetter?” Egentlig hedder han bare Antonio og er en ganske rolig gut med en gennemtrængende andalusisk dialekt. Hvor tilnavnet i virkeligheden kommer fra, spørger vi ikke efter.  

Mødetid klokken 03:00
Kamptidspunktet for mødet med de forsvarende spanske mestre, Atlético Madrid, er lørdag klokken 16:00 på Estadio Vicente Calderón i den spanske hovedstad. Det betyder tidlig afgang fra Málaga. Klokken 03:00 kører bussen. Trods tidspunktet er der masser af liv i og omkring klubhuset, der er fyldt med såvel unge syngende fodboldfans som familier med børn. Rockmusik strømmer ud fra højtalerne, fædre spiller UNO med deres sønner, andre spiller bordfodbold, og så er der dem, der ryger marihuana og drikker øl. Den lokale Málaga-øl, Victoria, naturligvis.

To-tre stykker har taget deres kærester med. De har også  iført sig den karakteristiske lyseblå- og hvidstribet T-shirt. Det er altså ikke kun for mænd. Vi stiller os ud for at få lidt luft inden den syv timer lange bustur. Der lyder et stort brag foran os. En håndfuld drenge synes ikke at være mærket af det tidlige tidspunkt. De fyrer både kanonslag af og kaster røgbomber i blå og hvide farver.

”Jeg skal bare ind i den bus, så jeg kan sove,” lyder det fra en af de unge. Han bliver straks irettesat af en jævnaldrende: ”Hvis du vil sove, så kan du tage toget. Bussen er for at skabe stemning og heppe.” Heldigvis sendes vi af sted i to busser. En for dem der vil larme og en for os, som gerne vil have et hvil inden en lang dag i hovedstaden. Bussernes ruder bliver lynhurtigt dekoreret med Málaga CF-halstørklæder og flag.

Malaka Hinchas er en af de to syngende fangrupper, Málaga CF har. I folkemunde er det den gode af de to store grupper, hvor Frente Bokeron er den anden. Malaka Hinchas udsprang af ægte fodboldfans, der trak sig ud af Málagas ældste fangruppe, Frente Bokeron, fordi den bestod af for meget politik og var fyldt med nazi-orienterede folk. Måske derfor vi fik den varme velkomst, da vi trillede ind i Madrid tidlig lørdag morgen. Atlético Madrids ultrafans havde taget fejl af os og Frente Bokeron.

Territoriet afmærkes
Efter godt tre timers kørsel holder bussen ind ved rastepladsen Puerta Andalucia. I familiebussen har der været ro de seneste timers kørsel, men det modsatte synes at være aktuelt i bussen med de syngende fans. De er knap stået ud af bussen, og uret  endnu ikke rundet 07:30, da det første kanonslag lyder på parkeringspladsen. Kanonslagene efterfølges af røgbomber, der gør det umuligt for enhver på parkeringspladsen at orientere sig. Vi iagttager, at der før hvert kanonslag altid lades op med en sang. Når én har tændt et kanonslag, og der stadig er ild i lunten, begynder fansene at synge – og når braget lyder, jubles der i vilden sky, inden slagsangen færdiggøres: ”Olé, olé forza Málaga.”

På herretoilettet er der linet op ved pissoirerne, mens et par stykker render rundt og tapetserer hele rastepladscaféen med fangruppens klistermærker. Endnu et ritual. Ligesom hunde pisser territoriet af, klistrer fodboldfans territoriet af. ”Her var Malaka Hinchas.”

”Har du klistret noget eller hva’?” spørger én af fansene til ham med klistermærkerne, da han kommer ud fra toilettet. Nu forstår vi bedre, hvorfor hele Málaga var gul af klistermærker, da Dortmund havde været på besøg ved Champions League-kvartfinalen.

Modtagelse med langefingre
Nu tilbage til den varme velkomst, vi kort var inde på. Omkring klokken 10:30 lørdag morgen triller vores busser ind i Madrid-bydelen Arganzuela, hvor Atlético Madrids hjemmebane, Estadio Vicente Calderón – opkaldt efter en tidligere klubpræsident – smukt stikker op ved bredden af Manzanares-floden. Vi holder stille ved et lyskryds, og en flok mænd på en 12-15 stykker klædt i jeans og sorte jakker giver os den lange finger og råber en masse ting, som ikke trænger igennem bussens ruder.

Da bussen sætter os af på parkeringspladsen foran stadion, finder vi straks ud af, at det her ikke bare forblev ved en langefinger og et par tilråb. Politiet guider os med det samme tilbage i bussen. ”Det er for farligt for jer at opholde jer omkring stadion, indtil vi får mere bemanding på senere på dagen,” lyder meldingen fra den ene af de betjente, der leder os ind i bussen igen. Og de havde ret. Blot en uge efter vores besøg, blev en Deportivo de La Coruña-fan tæsket ihjel selv samme sted. Anført af en politibil kører buschaufføren os et stykke op ad en bakke et godt stykke væk fra stadion.

Her fra går vi i samlet flok til centrum. 20 minutters gang senere står vi på Plaza Mayor. Et idyllisk sted i hovedstaden.

En souvenirshop foran Estadio Vicente Calderón.
En souvenirshop foran Estadio Vicente Calderón.

Madrids gader er livlige og den herlige stemning, der præger et bybillede før enhver fodboldkamp, er allerede indtruffet. De mange boder med rødhvide bluser, hatte, tørklæder og andre Atlético-souvenirs står side om side på vej mod stadion. Vaskeægte købmænd, der har flyttet den lokale kiosk ud foran stadion, råber i kor på bedste købmandsvis, at der er refrescos og pipas til dem, der mangler lidt at tygge på. Vi stryger gennem mængden med vores gode humør og stikker hurtigt næsen forbi Atléticos fanshop. En god håndfuld kvadratmeter større end det, vi kan hamle op med på La Rosaleda. Lørdagens skilling tjenes på de lokale barer, der er godt fyldte. Blandt de mange røde og genkendelige Atlético-farver bemærker man også en del af de cirka 1.000 lyseblå trøjer, der senere skal vise sig at fylde hele udebanesektionen på Vicente Calderón. En ældre spansk herre i Atlético-trøje tager fat i os: ”Camacho es nuestro (Camacho er vores),” siger han og henviser til Málagas landsholdsspiller med en fortid i hovedstadsklubben.

1.000 mod 41.000
Placeret ved flodens bred og en hovedvej under den ene tribune er Vicente Calderón et charmende fodboldstadion. Her gemmer sig meget sjæl. Siden det blev bygget i 1966 har det udover at være Atlético Madrids hjemmebane også lagt grund til VM-kampe og været hjemsted for det spanske landshold.

Udebaneafsnittet på Estadio Vicente Calderón bliver hurtigt pakket, men som så mange gange set i spansk fodbold er stadion stort set tomt indtil få øjeblikke før kick-off. Men så snart dommer Teixeira har fløjtet op, er nationalstadionet pakket med 42.000 såvel børn som kvinder og inkarnerede fodboldfans. Fodbold er for alle i Spanien, og ikke ét eneste sæsonkort samler støv denne sæson efter holdets seneste pragtsæson med et mesterskab og Champions League-finale. Salget af sæsonkort har næsten overskredet arenaens kapacitet.

Málaga-fans hæver tørklæderne ved indløb, og Málagas hymne synges. Stadion endnu ikke fyldt få minutter før kick-off.
Málaga-fans hæver tørklæderne ved indløb, og Málagas hymne synges. Stadion endnu ikke fyldt få minutter før kick-off. 

De 1.000 Málaga-fans løfter deres flag og halstørklæder og synger Málaga CFs hymne ved indløb, så hårene rejser sig. Troen på en sejr er lige så stor, som den er umulig, for på dette fort har Atlético ikke tabt en eneste kamp i over 25 kampe i streg. I hele sidste sæson blev det ikke til et eneste nederlag på det sagnomspundne stadion i Madrids hjerte. Det synes dog ikke at skræmme malaguistaerne: "Vamos a meterle tres al Atléti (vi scorer tre mod Atleti),” råber en skaldet mand ved vores side.

Træneren er klædt i sort fra top til tå og med håret skrabet tilbage som en anden mafioso. Diego Simeone ’El Cholo’ er stjernen i klubben modsat de fleste andre fodboldklubber, hvor det er angriberen, der er den store stjerne. På banen kan Málaga CF ikke spille noget op mod det umådeligt stærke hjemmehold. Málagas Roque Santa Cruz tænder et håb med sin reducering til 1-2 i anden halvleg, og det sætter gang i en trommehvirvel på plastiksæderne på udebaneafsnittet.

Medrejsende Málaga-fans skaber stemning på et nu velpakket Vicente Calderón.
Medrejsende Málaga-fans skaber stemning på et nu velpakket Vicente Calderón. 

I klyngen af Málaga-fans står vi nu og synger: ”Sí, se puede,” som er et udtryk for, at ja, det kan lade sig gøre. I takt med at stemningen stiger på ny, tager lugten af marihuana også til, og tusindvis af andalusere står nu og skriger, så drøblen flagrer: ”Puta Atlético.” Et udtryk der ikke tåler oversættelse. Modsvaret fra Atlético-fansene lyder ganske opfindsomt: ”Puta Málaga.” Men den boble af eufori, der på ny er skabt på lægterne, punkterer Diego Godín med sit hovedstødsmål til 3-1.

Nøjagtig ligesom vores bus punkterer på vej hjem, da vi når Andalusien i de første nattetimer. Fem mænd må bakse i en time med at få bussen køreklar. 22 timer efter,at vi har forladt klubhuset i industrikvarteret i Málaga, er vi nu tilbage. Bussen med et reservehjul og vi med en stor oplevelse i bagagen.

Pris for turen med Malaka Hinchas: 62 euro tur/retur, bus og billet inkluderet.

Fodboldbilletter til Málagas kampe

Fodboldbilletter til Málagas kampe - kom til spansk topfodbold i La Liga sammen med La Peña de Dinamarca ...