Unioptica

Advokatspanien.dk

Malaga Holiday Homes

Centro Sanum

Muebles Piramides Puerto

Vikingos

Kaas & Kirkemann

Mogens Dahl Kiropraktisk Klinik

Designa

Hello Sun

BoConcept

Energynordic

Arctic Group

Dancon

Autocares Diego Moral

BioNatura

M21

Private investment

Rincón Rent

Villa Paradiso

Unik Care

Advice Spain

Loft Roomers

Viking IPTV

Los Robles de León

Helle Hollis Parking

Silkeborg Flytteforretning

Simzar Estates

SelectedHomes

La Cuenta Vinos

FHC-BOXTV

Vikingos City

Advokat Mona Davidsen

Casa Danesa

Clinica Dental

Hotel El Puerto

La Peña de Dinamarca - En supporterklub af Málaga CF, med mange aktiviteter på Costa del Sol og i Spanien - Medlem af Federación De Peñas Malaguistas

Festlig ceremoni – farvel til Morales

La Peña de Dinamarcas officielle optagelse i Federación de Peñas Malaguistas blev en stilfuld og festlig aften i restaurant Casa Danesa.
moralesOver 100 mødte frem – herraf mange autograf-hungrende børn for hvem de to Málaga-spillere Pedro Morales og Jose Manuel Casado velvilligt stillede sig til rådighed.
En begivenhed, der samtidig markerede La Peña de Dinamarcas indvielse af den flotte lounge i restauranten.
Fra Mijas kommune mødte viceborgmester Mario Bravo og Anette Schou, udlændinge-kontoret, og fra Málaga de ledelsesvalgte rådgivere Abdallah Ben Barek og Antonio Benitez – begge tidligere spillere og trænere i klubben - og formanden for Federación de Peñas Malaguistas, Miguel Molina, samt de to La Liga-spillere, som formanden for La Peña de Dinamarca, Morten Møller, overrakte fornemme Georg Jensen salt-og peber sæt. Endvidere udveksledes gaver mellem de to fan-organisationer.
Viceborgmester Bravo roste La Peña de Dinamarca for med sin klub at bidrage til den vigtige integration af udlændinge i Andalusien.

For Morales blev det den sidste optræden for Málaga. To dage senere skrev han kontrakt med Vancouver Whitecaps i den nordamerikanske Major League Soccer. Den 28-årige midtbanespiller opnåede 24 kampe med fire scoringer for Málaga, som fik 350.000 euro for ham. Morales er født i Chile og har bl.a. tidligere spillet for Dinamo Zagreb i Kroatien. Han tog et uforglemmeligt minde fra Casa Danesa med sig til Canada.

Øverste foto: Gaven fra Málaga CF: den historiske  T-shirt, der markerer at det spanske professionelle fodboldforbund i sidste sæson kårede Malagas hjemmepublikum (12. manden) som det bedste i Spanien.
Foto herover: Miguel Molino overrakte Morten Møller en statuette. I midten en stolt Herdis Nysted – tolk på aftenen.

Det vakte moro, da Bravo, Barek og Benitez blev iklædt La Peña-dress. Det klædte dem.

To muntre fyre, Ben Barek, der er født i Marokko, og uldjyden Uffe Madsen, kasserer i La Peña de Dinamarca.