Dobbelt-oprejsning
Makala Hinchas og Blanco i hopla
Malaga CFs største supporterklub, Malaka Hinchas, blev før Numanacia-dysten mandag aften på Estadio La Rosaleda frikendt af La Ligas anti-voldskommission for at være en hardcore-gruppe. Derfor kunne den som tidligere vise deres støtte til Malaga-spillerne ved udover kampråb og - sange at møde frem med tørklæder, flag, bannere osv.
I den råkolde midnats forestilling med 14.500 på lægterne var deres fantastiske ageren den store oplevelse sammen med topscorer Blancos to lynscoringer i henholdsvis matchens første minut og det andet efter pausen. Begge på oplæg fra den store overraskelse i træner Muniz opstilling, den 27-årige Kone fra Elfenbenskysten ankommet før den sæson til Malaga fra den upåagtede belgiske klub KAS Eupen. Han fik sin debut i start-opstillingen i stedet for den unge skotske forward Harper, der ved den afsluttende træning forstuvede højre ankel.
Hermed fik Malaga oprejsning efter sidste weekends overraskende 2-0 nederlag i Elche.
Med 2-0 sejren er Malaga CF nu ubesejret på hjemmebane i denne sæson og holdet besidder fortsat 1. pladsen i divisionen. Det demonstrerede på ny en stærk defensiv, da meget af spillet i 1. halvleg blev overladt til gæsterne fra Soria. Og på midtbanen styrede N’Diaye på ny sine tropper med en usædvanlig overbevisende indsats.
Malaga blev snydt for et straffespark og måtte se et skud blive reddet på målstregen.
Holdet:
Munir – Ivan Rodriquez, Luis Hernandez, Pau og Ricca – Juanpi ( Hector 90+1 min.) , N’Diaye, Adrian og Pacheco ( Lacen 83. min.) – Kone (Ontiveros 65. min.) og Blanco
På bænken uden at komme i kamp: Kieszik (målmand), Diego Gonzalez, Lombãn og Hicham.
Skadede: Cifu, Mula, Juan Carlos og Harper.
Ikke udtaget: Prieto (målmand), Torres, Hakebanovic, Boulahroud og Santos.
Nu to svære udekampe nordpå for Malaga CF i Pamplona mod Osasuna og i Gijon mod Sporting.
Næste dyst hjemme på Estadio La Rosaleda lørdag den 17. november, hvor bundholdet Gimnastic kommer på besøg.
Den dobbelte målscorer Blanco, 27 år og argentiner, tiljubles af Juanpi.
Øverst Malaka-supporterne i topform på lægterne.
I midten Kone, der i sin start-debut lagde op til Blancos to mål.