BoConcept

La Cuenta Vinos

Loft Roomers

Vikingos City

Blacktower

Clinica Dental

Helle Hollis car rental

Designa

Vitafakta Health Clinic

Kaarsberg Real Estate

Doctor Reinhard

Caixa Bank

Advice Spain

Energynordic

Centro Sanum

Albatros Travel

Silkeborg Flytteforretning

Los Robles de León

Cayet

DaniaCare

Villa Paradiso

Simzar Estates

Nordic Muebles

Da Bruno Mijas Restaurant

Vikingos

Nykredit

Solaga

Autocares Diego Moral

Victoria

BioNatura

Advokatspanien.dk

Hello Sun

SelectedHomes

Advokat Mona Davidsen

Private investment

Simplysun

La Peña de Dinamarca - En supporterklub af Málaga CF, med mange aktiviteter på Costa del Sol og i Spanien - Medlem af Federación De Peñas Malaguistas

Victor beroliger

1

”Jeg er i forbindelse med sheik Al-Thani”

 SponsorBanner6

Malaga CFs drønpopulære træner – såvel hos spillere som hos fans – den 43-årige Victor Sanchez del Amo, indkaldte mandag formiddag til pressemøde på spillerhotellet i Estepona, der danner udgangspunkt for pre-sæsonen inden turneringsstarten i 2. division i midten af august.
Han gjorde opmærksom på, at han havde påtaget sig rollen som talsmand for klubben for at orientere og berolige nu her, hvor alle undre sig over mangel på spillersalg og køb. Malaga CF er den eneste klub i 2. division , hvor en eneste bevægelse på markedet endnu ikke er foretaget. Flere af konkurrenterne er oppe på syv-otte stykker med Zaragoza som den hidtil mest aktive konkurrent.
Victor var positiv og forsigtig i sin bedømmelse af situationen, hvor han beklagede sig over det lange transfervindue.

2

”Det bør som i England være kortere og slutte inden turneringsstarten. Som nu med deadline to uger efter første turneringskamp er det ganske uhensigtsmæssigt”, sagde han med henvisning til sportsdirektør Camineros vanskelige arbejdsbetingelser.
Som jo heller ikke gøres lettere af, at klubejer, sheik Al-Thani, nøler med ok for at sætte gang i handler. Det kan komme til at koste såvel økonomisk som sportsligt.
”Vi er opmærksomme på situationen og den bekymring vore fans har er logisk”, sagde Victor. ”Jeg ville gerne informere mere detaljeret, men meget er for internt brug. Vi andre er lige så bekymrede som overbeviste om, at vi får et godt og slagkraftigt hold.
Jeg er i konstant kontakt med klubadvokat, Joaquin Jofre, sportsdirektør Caminero og sheik Al-Thani. Hvad sheiken siger giver os alle ro i sjælen. Det skaber tillid hos mig, når han lover et konkurrence-dygtigt project”.
Efter pressemødet tog Victor og spillerne fat på anden træningsuge.
”Jeg elsker disse pre-sæsoner med træningssamlinger hvor spillerne og staben omkring dem er intens sammen hver eneste dag. Det gjorde jeg også som aktiv”, fortalte Victor – tidligere La Liga-spiller i bl.a. Real Madrid sammen med danske Michael Laudrup.
Tre nye spillere trådte til efter forlænget sommerferie. Villanueva og Juanpi, begge landsholdsspillere fra Venezuela, og argentineren Cecchini. Alle tre lejet ud af Malaga CF i sidste sæson til henholdsvis de spanske klubber Gimnastic og Huesca samt Banfild i Argentina.
De skal på ny skibes afsted.
Sammen med Ontiveros, Jony og Rosales.
Men stadig intet nyt fra Al-Thani.
Og heller ikke om hotelkæden Blue Bays aktie-overtagelser i Malaga CF.

3 Villanueva, Cecchini og Juanpi mødte frem til træning mandag.

Øverst Victor på pressemødet.

I midten advokat Joaquin Jofre, der har den tætteste kontakt til Al-Thani.