[logo_carousel_pro id="130"]

20 mio. euro til forskel – uretfærdigt tab

Malaga CFs succestræner, den 47-årige Sergio Pellicer, kunne ikke sidde på bænken og styre sine tropper i opgøret mod La Liga-nedrykkeren Leganes tidligt søndag eftermiddag på Estadio La Rosaleda. Han var for en uge siden blevet udvist i de døende minutter i 1-1-kampen ude mod Ponferradina og af La Liga idømt to spilledages karantæne. Hermed debut som chef-træner til hans assistent, den blot 29-årige Manolo Sanchez fra Marbella.
Og det gik ganske fortrinligt. Malaga-spillerne ydede deres bedste præstation i denne sæson og tabte uretfærdigt 1-2 på et uheldigt selvmål og tyndt straffespark. Til et Madrid-hold, hvis lønbudget er 20 mio. euro højere end Malagas!
Unge Juande scorede i begge ender.
Hermed endnu et Malaga-nederlag til en klub, der i sidste sæson spillede i den bedste række i Spanien. De to første var til Mallorca og Espanyol. Men som holdet spillede denne søndag er det berettiget til en playoff-match om oprykning.

Et hårdt følelsesmæssigt og fysisk program med fem lampe på 15 dage er nu påbegyndt.
Lad os håbe det bedste.
Følgende Malaga-spillere blev sendt på banen:
Juan Soriano – Ivan Callero, Lombãn, Escassi Juande (Joaquin 74. min.) og Benitz (Orlando Sa 81. min.) – Jairo (Julio 74. min.), Luis Munoz, Ramon (Christian Rodriquez 81. min.) og Yanis Rahmani – Chavarria.
På bænken uden at komme i kamp: Dani Barrio (målmand), Larrubia, Juan Cruz og Caye Quintana.
Skadet: Hicham og Jozabed.
Karantæne: Benkhemassa.
Ikke udtaget: Mejias (låst kontraktmæssigt, da han er lejet i Leganes).
Næste match allerede tirsdag aften ude mod Girona i Catalonien, der fredag overraskende besejret topholdet Espanyol i Barcelona.