[logo_carousel_pro id="130"]

Sejr – og cup-debut til to landsholdsspillere

Det blev til en bøde fra Malaga CF – beløbet ikke opgivet – til klubbens venezuelanske forsvarsspiller Josua Mijias for hans diciplinære forseelse på en natklub i Marbella nytårsaften. Uden mundbind slog han sig løs i tætte omgivelser, mens hans holdkammerater hyggede sig i familiens skød.
Efter en påkrævet COVID 19-test (negativ) tilsluttede han sig træningen med disse og undskyldte sin ubetænksom adfærd.
”Og jeg har haft en alvorlig samtale med Josua”, fortæller træner Pellicer. ”Alle spillerne er min børn og hvilken far tilgiver ikke en af sine sønner!”
23-årige Mejias var således med på holdet, da Malaga CF hjemme på Estadio La Rosalade i et opslidende opgør med forlænget spilletid besejrede 2. divisions-kollegaen Oviedo 1-0 i pokalturneringen Copa del Rey
Endvidere debut til hans nyankomne landsmand og landsholdsspiller Alexander Gonzalez, 28 år, og den 20-årige marokkanske U-landsholdsspiller Haitam Ababia – et kæmpetalent.

Med flere nøglespillere start-skånet til lørdagens 2. divisionsrunde – den sidste i første turneringshalvdel – sendte Pellicer følgende spillere på den regnvåde grønsvær:
Juan Soriano (Dani Barrio 46. min.) – Alexander Gonzalez, Mejias, Juande og Benitez – Christian Rodriquez (Jairo 66. min.), Benkhemassa, Alberto Quintana (Escassi 105. min.) og Yanis Rahmani (Caye Quintana 66. min.) – Orlando Sa ( Pablo Chavarria 67. min.) og Larrubia (Haitam Abaida 81. min.)
På bænken uden at komme i kamp: Lombän, Mini og Eu.
Skadede: Ivan Calero, Jozabed, Hicham og Matos.
Ikke udtaget: Ismael Casas, Ramon Enriquez, Cristo, Juan Cruz, Luis Muniz og Joaquin.
Målmand Soriano udgik skadet lige før pausefløjtet efter en grov tackling af Oviedos Samuel Obeng.
De to hold tørner igen sammen lørdag aften på La Rosaleda. Begge da i stærkeste opstilling, da det gælder vigtige point i 2. division.
Bl.a. forventes det, at Malagas målfarlige argentinske striker Chavarria sættes ind fra kampens begyndelse. Han har været ukampdygtig indtil dette cup-opgør, hvor han indskiftet blev matchvinder med scoringen til 1-0.