[logo_carousel_pro id="130"]

Men Chavarria bragte Malaga på ret kurs

Tre af Malaga CFs mest rutinerede aktører oplevede et mareridt i sidste sæson, da de stillede op for Soria-mandskabet Numancia. Det lå efter første turneringshalvdel i 2. division nummer 6 med 32 point og således i play off feltet om oprykning til La Liga.
Men Numancia sluttede efter en forfærdelig anden turneringshalvdel med 13 kampe uden at vinde som nedrykker.
Samme skæbne kan i værste fald overgå dem i Malaga CF, der sluttede første turneringshalvdel med 28 point og startede den anden for en uge siden med et 0-2 nederlag til Ponferradina på Estadio La Rosaleda – efter en uinspireret indsats. Træner Pellicer tog ansvaret, men var inderst inde rasende og sur, fortæller en af de tre, den 33-årige centerforsvarer Alberto Escassi, der er født i Malaga, men først nu spiller for byens hold. De to øvrige ex-Numanciaer er målmand Dani Barrio (31 år) og den nu langtidsskadede back Ivan Calero (25 år).
Før dysten lørdag aften i Madrid mod divisionens bundprop AD Alcorcon stod Malaga CF noteret for blot tre af 18 mulige point i de seneste seks kampe, men så skød importen fra Mallorca, den 33-årige argentiner Pablo Chavarria, tre nye vigtige point til med scoring til 1-0 sejr to minutter inde i overtiden.

Med samlet fire mål i turneringen er han nu den mest målsøgende hos Malaga sammen  med Juande.
Herefter rykkede Malaga CF vigtige pladser op i tabellen – nu med en midterplacering i en tæt række.
Malaga-mandskabet på Estadio Santo Domingo i Madrid:
Juan Soriano– Alexander Gonzalez, Lombãn, Juande og Cristo – Ismael Casas, Escassi, Ramon og Jairo (Yanis Rahmani 60. min.) – Caye Quintana (Joaquin 79. min.) og Pablo Chavarria.
På bænken uden at komme på grønsværen: Dani Barrio (målmand), Mejias, Christian Rodriquez, Matos, Jozabed, Benitez, A. Quintana, Larrubia,  Loren og Haitam.
I karantæne efter fem advarsler: Luis Munoz.
Skadede: Benkhemassa, Hicham og Julio.
Nu følger søndag den 7. februar hjemmekamp for Malaga CF mod Real Zaragoza. Da de to mandskaber tørnede sammen i oktober 2020 sejrede Malaga 2-1 på scoringer af de to angrebsesser Chavarria og Quintana.
Her kan Escassi ikke være med, da han er i karantæne efter advarsel mod Alcorcn – hans 10. i sæsonen!