[logo_carousel_pro id="130"]

Det var et udslidt mandskab der kom hjem, efter kampen lørdag aften i Cartagena.
Alle kæmpede, men det ville ikke rigtigt lykkes for holdet.
Modspillerne var måske lidt mere skarpe end vores drenge, men også de lavede mange fejl.
Det er altid svært at være bagud, men det kan også være en motiverende faktor, dog ikke i denne kamp.
Kun 14 minutter inde i første halvleg scorer Cayarga for Cartagena det første  mål, som måske kunne have været undgået, hvis forsvaret havde været på mærkerne, men ind gik den.
Kun fire minutter senere lagde Cristian et skud på stolpen, noget der lignede et mål, men ikke blev det.
Det kunne meget vel have været resultatet af kampen, som havde sendt Malaga hjem uden point og måske retfærdigt, men Jozabed sætter bolden i 81’ minut til uafgjort, hvilket gav resultatet 1-1; ikke overraskende, men måske lidt heldigt for Malaga.
Det var ikke et af de mål vi kommer til at huske, men det løste opgaven og fik Malaga hjem med fjerde kamp i træk, uden nederlag.

Cartagena havde flere chancer for mål end Malaga, men det blev ikke til mere.
Dette ene point til Malaga gør, at vi kan holde vejret og håbe på lidt bedre held næste gang, for der er jo flere kampe tilbage i sæsonen.
Sergio Pellicer havde ikke mange muligheder for at dække fraværet af Escassi, som har gjort det godt og givet mening med 4-1-4-1 opstillingen som Malaga har benyttet på det seneste, men trods andre muligheder benyttede træneren Alberto Quintana til opgaven.
Malaga havde et par gode chancer mere, men det skulle altså ikke være denne aften.
Med 42 point i bøtten kommer de ikke sovende gennem påsken. Der er jo en kamp igen på tirsdag, hjemme mod Almeria kl. 19:30. En opgave der ikke skal tages løst på.

Aftenens startopstilling:
4-1-4-1
13. Dani Barrio på mål
18. Matos 🟨 – 5. Juande – 2. Mejias – 22. Gonzales
32. Quintana
17. Y. Rahmani 🟨 – 8. Louis Muños 🟨 – 19. Jozabed ⚽️ – 10. Jairo
20. Caye

Aftenens udskiftninger:
45’ Benites for Quintana – Stefan for Gonzales
73’ Ramon for Caye – Julio for Muños
88’ Cristian for Jozabed