[logo_carousel_pro id="130"]

Hjemmeholdet Las Palmas gjorde meget for at beholde bolden. I hele første halvleg nåede den ikke meget op på Malagas banehalvdel og derfor var der absolut ikke meget at se på. Et enkelt indlæg fra Jozabed gik for højt over hovedet af Jairo.
Det kostede så til gengæld et par gule kort til Juande og Benitez, da de forsøgte sig på den mere kunstfærdige måde, at få fat på spillets midtpunkt – bolden.
To gode forsøg fra Sergio Araujo blev afværget af Malagas Juan Soriano på målet. 22’ minut til et hjørnespark og i 40’ minut med højre hånd på et skud fra kanten af feltet.

Anden halvleg blev lidt mere interessant. Araujo var igen tæt på at score i 62’ minut, men det sluttede med et hjørnespark. Indskiftede Stefan Scepovic skulle kun være på banen i 7 minutter, før han leverede dagens første mål i 78’ minut, hvor Malaga stod til at høste alle tre point i kampen. Festen varede dog kun i 7 minutter, idet Sergio Araujo, med sit næste forsøg scorede med et hovedstød i jorden foran Malagas målmand, som ikke havde en chance for at afværge.
Slutteligt, i 94’ minut var Araujo igen på pletten og satte bolden i Malagas net, men målet blev retteligt dømt offside.

Sergio Pellicer satte sit vanlige 4-1-4-1
På mål 1. Juan Soriano
18. José Joaquin – 4. David Lombán – 5. Juan de Dios Rivas 🟨 – 28. Alejandro Benitez 🟨
30. Ramón Enriques
17. Yanis Rahmani – 7. Cristian Rodriguez – 19. Jozabed – 10. Jairo Samperio
20. Caye Quintana

Lidt udskiftninger kom der:
61’ 24. Mohammed Benkhemassa for Jairo – 11. Joaquin Muños for Jozabed
71’ 14. Stefan Scepovic ⚽️ for Caye
89’ 32. Alberto Quintana for Ramon

93’ minut indkasserede Sergio Pellicer 🟨 et gult kort.