[logo_carousel_pro id="130"]

Begge hold var kommet for at vinde.

Kampen på La Rosaleda, lørdag aften kl. 21:00, Malaga CF mod RCD Mallorca, blev lidt af en gyser.

Der var lidt “David og Goliat” over opgøret mellem klassens nummer 11 og nummer 2 i Ligaen. Begge hold spillede i højt tempo fra start til slut med alt hvad de havde i sig. Det så i første halvleg ud som om at de havde aftalt at lade første halvleg afgøre opgøret, men med fuld fart på.

10’ minutter inde i festen, fik en løftet, højre arm fra ferieøen afværget et spark mod mål, i en placering som udløste et straffespark til Malaga.
Lombán gjorde arbejdet og Malaga var foran med 1-0.
Der blev spillet pænt fra begge sider med flere forsøg på at ændre resultatet og i første halvlegs 29’ minut blev et godt indlæg til et fuldendt hovedstød af midtbanespilleren Lago Junior til 1-1.

Efter pausen valgte Pellicer at skifte tre spillere ud, men det ændrede ingenting. Anden halvleg forblev mål-løs fra begge sider, selv om Lombán var tæt på at gøre det til 2-0 og Malaga kunne holde fri om søndagen med de magiske 50 point i posen.

Pellicers teori om, at Malaga CF aldrig taber tre gange i træk var en realitet. Efter nederlag til Fuenlabrada og Espanyol blev det uafgjort mod Mallorca.
Med mere end 50 kampe på et og et halvt år, har denne teori holdt vand.
Ikke dårligt for en turbulent besætning i efteråret, med mange udskiftninger og knapt så mange professionelle spillere på holdet, til i dag, hvor det hele ser ud til at være lidt mere stabilt.

Selv om holdet ikke kan nå slutspillet, er der alligevel gode grund til at gøre sig umage. Der er cirka 100.000€ i forskel på næste års lønbudget, for hver placering Malaga rykker op eller ned, hvilket gør en forskel på cirka 700.000€ i forskel mellem nummer 8 og nummer 14. Set fra Malagas nuværende position er det et beløb der kan flytte muligheder i næste sæson.

Næste kamp er en mandag, når alle de andre har spillet og Pellicer kender til den tid resultaterne og kan beregne hvor mulighederne ligger, når drengene går på græsset mod Real Oviedo kl. 19:00.
Hvis Muñoz, Benítez og Casas får lov og kan spille lige så godt som lørdag aften, er der gode chancer for en stigning i plaseringen.
Kampen kan ses på (Movistar La Liga) Mombasa overfor Hotel Pyr i Fuengirola.

Pellicer stillede holdet til 5-4-1:
På mål 1. Juan Soriano (som tog fire gode forsøg fra Mallorca)
18. Matos – 5. Juande🟨 – 4. Lombán⚽️ – 26. Ismael – 28. Benítez
11. Joaquin – 23. Escassi – 7. Cristian🟨 – 10. Jairo – 20. Caye

Indskiftninger:

45’  17. Y.Rahmani for Jairo – 33. Cristo for Ismael – 8. Luis Munoz for Matos
69’  14. Stefan for Caye
83’  35. Guerrero for Joaquin